Om..

Om rollespil i en Harry Potter-inspireret verden

torsdag den 20. oktober 2016

Et kig bag facaden på Mimers Brønd, del 2

Del 2

Om udstyr til en Magiske Skole…

Rollespil i foreningslokalerne
Den Magiske Skole bliver afholdt i vores egne foreningslokaler. Det betyder en masse for logistikken, at vi ikke skal fragte en helt varevogn med grej ud i skoven, men at vi har det hele til rådighed på stedet. Desuden er meget af spillet indendørs, så det bliver også meget lettere at spiller over vinteren. Det er en god måde for en rollespilsforening at bruge sine lokaler til kerneaktiviteten, men det kræver selvfølgelig at man har lokaler med plads til 30-60 børn, gerne i nogle forskellige rum. Husk på at 8-13årige ikke har brug for den samme grad af scenografi, for at leve sig ind i universet.
En villa på Brønshøj kan sagtens være en god magisk skole. Det kan de fleste foreningslokaler, det handler bare om at tænke ”det lokalerne ligner” ind i fiktionen. Ligger jeres lokaler i en kælder et sted i et industrikvarter, kan skolen f.eks. være en ”undergrundskole”, der underviser i de forbudte hemmeligheder. Har I til huse i et kulturhus eller foreningshus, har I mulighed for at låne fællesfaciliteter til kampagnen.

Rekvisitter og kostumer til låns:
I Rollespilsfabrikkens andre børnekampagner har vi stor succes med at have udstyr til låns til deltagerne. Det betyder at man kan sende sit barn til rollespil, uden at skulle gøre sig de helt store investeringer som forælder, og det betyder noget for mange. Efterhånden som børnene har deltaget nogle gange, får de deres eget udstyr, men det er aldrig et krav.

Til den Magiske Skole har vi skolekåber og tryllestave til udlån. Det kan rimeligt let laves af foreningens ældre medlemmer, eller det kan anskaffes til en overskuelig pris. Vi har også skrivekridt og skifferplader som små tavler, som eleverne kan bruge i undervisningen.

 Ligesom Hogwarts har 4 huse, har vores magiske skole Mimrers Brønd det selvfølgelig også. For at markere tilhørsforhold til skolens huse, får deltagerne udleveret en slips i hus-farven. Det er en let måde at gøre det mere ”skoleuniforms-agtigt” og samtidig farvekoder det børnene, så lærerne har let ved at få overblik.

Derudover opfordrer vi selvfølgelig deltagerne til selv at ”krydre” deres låne-kostume med ting hjemmefra. Det kan være en sjov hat, et tørklæde, en skjorte eller noget tilsvarende. VI prøve at inspirere dem igennem lærernes kostumer.

Scenografi:
Rollepilsfabrikkens lokaler er fyldt med brætspil, warhammerfigurer, tegneserier og rollespilsbøger. For ikke at skulle gemme alt det af vejen, laver vi nogle afskærmningsplader. Det er træplader på 122 x 200 cm, malet sorte med et felt ”tavle” midt på, så læreren har noget at skrive på. Til daglig står de bag reoler, boghylder, bliver brugt som spilleplader til figurspil osv. Når der er Den Magiske Skole kan de let og hurtigt sættes op som afdækning for de ting der ikke passer ind, og samtidig bidrage med noget klasselokale-stemning. Efterhånden som kampagnen skrider frem, bliver de fyldt med undervisningsnoter, billeder af drage-anatomi, runealfabeter osv. Så kan deltagerne synligt følge deres od historiens udvikling og føle at deres klasselokaler er ”deres”. En let løsning, der løser en masse opgaver på samme tid.

Fantasy-kostumer og monstermasker:

Derudover er der en masse ting man kan genbruge fra sin fantasy-kampagne i en Magiske Skole-kampagne. En Trold i kælderen, eller monstermasker som udstoppede mosterhoveder til Bæstologi-undervisningen. Alkymiudstyr, gamle bøger, sære magiske genstande og alt muligt andet passer fint ind. Hos Rollespilsfabrikken har vi i hvert fald samlet alt muligt gammel l**t sammen over årene, og meget af det får en plads på Den Magiske Skole.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar